Holbæk Musikalske aftener gennemfører årligt 5 arrangementer, hvor Holbæk Garden deltager i de 4, kulminerende med Nytårskoncert først i januar måned og Promenadekoncerten sidst i februar.
Vi har hvert år i snart mange år deltaget i fejringen af Fastelavn Barsebæk i Holbæk. Et rigtigt hyggeligt, men ofte koldt arrangement, vi ser frem til hvert år.
Hvert år i marts måned afholdes Øveweekend. Her er der intensiv træning i alle gardens musikalske discipliner, herunder March og Tattootræning. Øveweekenden foregår typisk på en af kommunens skoler.
Andelslandsbyen Nyvang åbner med marchparade gennem byen, med Holbæk Garden i spidsen. Efter garden kører flere af Nyvangs mangeartede køretøjer, og med en højtalervogn til sidst, på god gammel gøgler manér. Rigtigt dejlig forårs bebuder.
Hvert år i sidst april måned afholdes den traditionsrige fødselsdagskoncert. Dagen starter med en marchtur i gennem Holbæk By, der både starter og slutter på Elværket i Holbæk. Om eftermiddagen afholdes selve koncerten, hvor der uddeles priserne: Årets Garder, Årets leder, Fortjenestemedaljer, Musikalsk legat, Fremmødemedalje og Flidspræmie.
Hvert andet år på samme år som der afholdes DM for Bygarder, inviterer Holbæk Garden alle danske garder m. fl. til tattoo og bymarch i Holbæk. Her deltager normalt 6-7 andre garder, Hjemmeværnets Eksercitshold med trommer og fløjter samt Holbæk Pipeband.
Hvad er Sankt Hans aften uden musik. Her har Holbæk Garden igennem flere år deltaget på forskellig vis. Nyligt har vi optrådt med vores efterhånden kendte shows, hvilket publikum holder meget af.
Hvert andet år i lige år, afholder Landsgardeforeningen danmarksmesterskabet for bygarder.
Her plejer Holbæk Garden at opnå gode placeringer.
Årets store interne arrangement er uden tvivl hyggeweekenden, der stort set blot går ud på socialt samvær. Arrangementet starter lørdag med underholdning i byen og salg af skrabelodder, hvorefter vi samles og hygger os med mange forskellige gøremål. Ideen med weekenden er blandt andet at lære vores nye gardere og grundskoleelever at kende, og vise at garden er andet end hård træning.
Se nærmere om de enkelte arrangementer i dette websites kalender, nyheder eller i oversigten til højre.