Tilbagevendende arrangementer

HMA koncerter
Holbæk Musikalske aftener gennemfører årligt 5 arrangementer, hvor Holbæk Garden deltager i de 4, kulminerende med Nytårskoncert først i januar måned og Promenadekoncerten sidst i februar – se mere


Nytårskoncert
I januar 2015 afholdt Holbæk Garden i tæt samarbejde med Holbæk Teater en nytårskoncert med Holbæk Gardens to orkestre med optræden af Peter Mygind og Anna David


Fastelavn
Vi har  hvert år i snart mange år deltaget i fejringen af Fastelavn  Barsebæk i Holbæk. Et rigtigt hyggeligt, men ofte koldt arrangement, vi ser frem til hvert år


Øveweekend
Hvert år i marts måned afholdes Øveweekend. Her er der intensiv træning i alle gardens musikalske discipliner, herunder March og Tattootræning. Øveweekenden foregår typisk på en af kommunens skoler.


Andelslandsbyen Nyvang
Andelslandsbyen Nyvang åbner med marchparade gennem byen, med Holbæk Garden i spidsen. Efter garden kører flere af Nyvangs mangeartede køretøjer, og med en højtalervogn til sidst, på god gammel gøgler manér. Rigtigt dejlig forårs bebuder.


Holbæk Gardens fødselsdagskoncert
Hvert år i sidst april måned afholdes den traditionsrige fødselsdagskoncert.
Dagen starter med en marchtur i gennem Holbæk By, der både starter og slutter på Holbæk Private Realskole. Efter marchturen serveres frokost, hvorefter der stilles op til eftermiddagskoncert. Under koncerten udnævnes Årets Garder, Årets leder, 2 fortjenstmedaljer uddeles og årets legat uddeles til en garder, der har udviklet sig sæligt i det seneste år.

Holbæk Tattoo
Hvert andet år på samme år som der afholdes DM for Bygarder, inviterer Holbæk Garden alle danske garder m. fl. til tattoo og bymarch i Holbæk. Her deltager normalt 6-7 andre garder, Hjemmeværnets Eksercitshold med trommer og fløjter samt Holbæk Pipeband.


Sankt Hans aften
Hvad er Sankt Hans aften uden musik. Her har Holbæk Garden igennem flere år deltaget på forskellig vis. Nyligt har vi optådt med vores efterhånden kendte shows, hvilket publikum holder meget af.


LGFs DM/VM
Hvert andet år i ulige år, afholder Landsgardeforeningen DM (i 2015 også VM) fo bygarder
Her plejer Holbæk Garden at opnå gode placeringer – se mere

Hyggeweekend
Årets store interne arrangement er uden tvivl hyggeweekenden, der stort set blot går ud på socialt samvær. Arrangementet starter lørdag med underholdning i byen og salg af skrabelodder, hvorefter vi samles og hygger os med mange forskellige gøremål. Ideen med weekenden er blandt andet at lære vores nye gardere og grundskoleelever at kende, og vise at garden er andet end hård træning.

Se nærmere om de enkelte arrangementer på vores kalender på denne website

Reklame_slideshow